Årsberetning 2004 - 2005


Go to content



Årsberetning 2004/05                                                                                                                                         

 

 

 

         Kære medlemmer af grundejerforeningen Engkrogen

 

 

Endnu et år er gået, og vi står for at skulle afholde den årlige generalforsamling inden udgangen af Marts. Selvom det givetvis udtrykker at alt går med tilfredshed og velstand, vil jeg alligevel indlede med en opfordring, til at møde op til generalforsamlingen, som sidste år havde et ret beskedent fremmøde. Det er trods alt en god årlig anledning, til at få drøftet og luftet meninger og holdninger til udviklingen af såvel fysiske som sociale rammer i vores lille oase.

Derudover er der en gruppe ejere som deler opgaverne om at få oasen til at trives, og i det arbejde er det nødvendigt at flere løbende tager små opgaver på sig.

 

Ane T. overtog kasser jobbet i grundejerforeningen efter Erik’s pludselige dødsfald sidste år.

Kasser posten i kabelforeningen som Erik også varetog, overtog vores tidligere revisor og suppleantLeif W. Det lykkedes ikke blandt de fremmødte at finde en ny revisor, hvorfor den midlertidige løsning i år er at de to kasserer reviderer hinandens regnskaber.

 

Bestyrelsen har talt sammen ved flere lejligheder, hvor især det lidt besværlige bureaukrati med overdragelse af konti fra Erik til Leif og Ane, tog nogen tid at gennemføre.

Der er kun holdt et formelt bestyrelsesmøde i løbet af året.

 

På sidste års generalforsamling blev der nedsat en arbejdsgruppe, om det videre forløb omkring den udvendige vedligeholdelse af rækkehusene. Undertegnede har siddet med i denne gruppe som bestyrelsens repræsentant.

Herunder er der afholdt 2 møder, samt én besigtigelse med ekstern konsulent.

Arbejdsgruppen vil give en status og en foreløbig plan for det videre forløb på årets generalforsamling. 

 

Derudover er der igen dette år, med støtte fra grundejerforeningen afholdt den traditionsrige sommerfest med grillning ved ”carporten” og tøndeslagning for såvel børn som voksne til fastelavn.

Uovertrufne arrangementer til stor glæde for alle. Var du ikke med i år, så kom blot næste gang.

Arrangementerne er for alle. Tak til de aktive medlemmer der gør arrangementerne mulige.

 

Ved juletid gik Jens Møller efter længere tids sygdom bort. Møller var så længe han kunne aktivt deltagende i foreningens aktiviteter og altid parat til at forsvare de særlige værdier, vi synes hviler over vores lille vej. Møller’s store interesse for lokalsamfundet og mosens naturrigdom delte han i de seneste år, hvor jeg har kendt til ham aktivt ud af, efter et langt liv. Æret være hans minde.

 

På generalforsamlingen skal der som nævnt findes en ny revisor i år.

Ligeledes har undertegnede efter 5 år som formand for grundejerforeningen, et ønske om at én med andre ideer, overtager posten. Det er ikke spor farligt, vel nærmest tenderende til at være hyggeligt, så tænk lidt over det, og meld gerne tilbage inden generalforsamlingen så vi har et overblik over alle kandidaterne.

 

Med venlig hilsen – på bestyrelsens vegne – Jesper Frederiksen nr.19/formand




Back to content | Back to main menu