Engkrogen


Go to content



Da jeg ikke synes at mine billeder fra Tjernobyl hører til i almindelig opload i Picasa, kommer de i stedet i denne form på lidt låneplads på Grundejerforeningen Engkrogens hjemmeside. Dels kræver de forklaring, og dels hører de ikke helt hjemme sammen med de almindelige turistbilleder.
Billederne er kun en del af de billeder jeg nåede at tage på de 3 timer vi havde til rådighed. De er udvalgt efter hvad de kan fortælle, snarere end efter kvalitet. Endelig er de opløst til web-kvalitet, dvs. antal pixels er minimeret mest muligt.

Alle billeder er taget 4.5.

Nær byen Tjernobyl

Stop nær byen Tjernobyl et stykke før 10-kilometergrænsen, hvor vi fik guide med i bussen, og alle skrev under på en erklæring om  at vi ankom frivilligt og på eget ansvar.

  
    Selve underskriftsproceduren var det tilladt at fotografere,
   men ikke de ansatte.

    Alle overholder reglementet for forsvarlig påklædning som
     var arme og ben tildækket og lukkede sko.

Nogle huse så beboede ud i dette område. De fleste var forladte.

10-kilometers grænsen.

Reaktorerne

Første guidede stop var ved de reaktorerne 5 og 6.

Som måske bekendt skete eksplosionen i reaktor 4. Reaktor nummer 5 og 6 var da under opførsel. Byggekraner og stilladser er urørlige og vil stå tilbage, til de falder af rust.


Reaktorerne er omgivet af vandkanaler. Dette vand er ekstremt højradioaktivt.

Overalt var der langs vejene opstillet advarselsskilte.

Der var strenge order om kun at træde på beton eller asfalt. Vi lavede kontrolmåling med geigertælleren. Hvor den stod på 0.2 på betonvejen, viste den 1.6 i græsset ved vejsiden.

Christian med geigertælleren.



Reaktor 4 fra "bagsiden"



Reaktor 4 fra "forsiden". Vi havde fuld tilladelse til at fotografere denne, hvorimod det var forbudt at fotografere den grønblå gavl til venstre (jeg har set den afbilledet mange andre steder på nettet) og administrationsbygningen til højre.
Reaktoren er nu pakket i beton forstærket med stål. Denne beton er snart nedbrudt og der skal derfor bygges en blykappe ud over det hele. Denne blyklods vil så med udbedringer gennem tiden skulle stå i mindst 10.000 år. Reaktoren ligner på mine billeder en fabriksbygning i gennemsnitsstørrelse. I virkeligheden er den enormt stor.


Inden for 10-kilometerszonen er beboelse forbudt. En del landsbyer er derfor helt revet ned. Guiden fortalte gentagne gange, at nu kørte vi forbi den og den navngivne nedrevne landsby, hvor vi nu kun så skov. Der er ved at opstå et rigt dyreliv i skovene. Der er brune bjørne, europæisk bison og nyligt er der observeret ulveflokke. Vi så og hørte ikke mange fugle. I følge oplysninger på jeg senere har fundet på nettet, er fugle mere følsomme for radioaktivitet end pattedyr.

Pripyat

Spøgelsesbyen Pripyat husede før ulykken ca. 50.000 indbyggere, og var under udbygnnig til at kunne rumme 70.000. Byen var bygget til ansatte på værkerne og deres familier. Den var en mønsterby, med boliger og faciliteter man normalt ikke fandt i Sovjetunionn i en by af denne størrelse.
Alle blev evakueret et par døgn efter ulykken. Nu gror der overalt høje træer, og fliser og veje er mange steder dækket af mos.

Det gamle Interhotel. Pripyat var lukket område i Sovjetunionen, men havde dog et luksushotel til betroede, prominente gæster.


Det gamle hotel

Hotellets foyer


Hotelsenge der brat gik ud af brug.
   Forhenværende elevatoradgang.




Balkon på 1. sal.
 
 Udplyndret hotelværelse.

Udsigt fra hotellet til det nok så kendte pariserhjul.



Bytorvet



Forladte lejligheder.




Der gror mos mange steder. Et af de radioaktive isotoper der blev frigivet ophober sig i mos og lav og har lang halveringstid, så dette mos er højradioaktivt. Jeg husker målingerne for dette isotop som 22,0 over mos og 0,8 over asfalten ved siden af. Det er i øvrigt samme isotop, der gav problemer længst væk. Blandt andet bevirkede det, at det blev nødvendigt at dræbe rener i Finmarken.



Forhenværende supermarked.


Forladt karrusel.

Radiobilerne der holdt op med at køre.

 
Fra legepladsen.


skolen

I det første rum i skolen var gulvet dækket med gasmasker. Disse har antagelig ikke været i brug i forbindelse med ulykken, men er efterladt ved en senere plyndring. Gasmaskerne indeholdt aktivt kul, hvilket kan anvendes ved distillation/hjemmebrænding af vodka. Plyndringstogterne i den forbudte zone var i den første tid efter ulykken et stort problem. Den vodka, der er blevet plyndret kul til her, kan næppe have været sund! I øvrigt fandtes gasmasker på alle sovjetiske skoler, hvilket blev indført under den kolde krig.


Da beboerne blev evakueret, fik de at vide, at det kun var for få dage. Mange ting er derfor blevet efterladt, i forventning om at de snart ville vende tilbage.


Protokollen i at klasseværelse slået op på antagelig sidste skoledag.



Klasseværelse


Skolens svømmehal.



Efter de tilladte 3 timer på vej ud.


2 af de køretøjer der blev anvendt ved skukningen. De var aldeles utilstrækkelige til en brand af de dimensioner.


Mindesmærket for de omkomne brandmænd. Der deltog 27 mand i det indledende slukningsarbejde. Ingen af dem levede længere end 2 måneder efter ulykken.
Der er stor usikkerhed omkring hvor mange der i alt har mistet livet på grund af ulykken. Der er skønnede tal på mellem 60.000 og 200.000.



Souvenir fra Tjernobyl
Foreløbig er der meget øde i området, og vi var muligt den eneste turistgruppe den dag. Disse 2 køleskabsmagneter er købt hos en købmand lige udenfor 30-kilometersgrænsen. De er sammen med lyserøde lightere fra før '86, hvad der i dag findes af souvenir.
Tjernobyl bliver i løbet af nogle år et større turistmål. Antagelig bliver markedet så oversvømmet med
t-shits med "I survived Tjernobyl" og brandmands-babuskadukker. Souvenirkiosker og store turistflokke vil fjerne noget af den stemning vi oplevede. Men den oplevelse Tjernobylområdet giver er så intens, at det stadig vil kunne formå at fortælle sin frygtelige historie, og det er vigtigt, at den bliver givet videre til mange.