Opskrifter
Skvalderkål i maden
Du skal plukke de netop nyudsprungne blade og skylle dem, så er de klar til at blive serveret. Spis skvalderkålbladene alene, bland dem med andet salat eller forsøg en af nedenviste opskrifter.
Skvalderkålstærte med laks
Dej:
100 g smør
200 g mel
2 spsk vand
1 æg
salt og peber
½ tsk eddike
|
Fyld:
200 g skvalderkålsblade
1 liter vand
1 tsk salt
1,5 dl creme fraiche
4 æg
250 g laks
1 tsk salt
½ tsk peber
|
|
|
Tid: 1½ time til at plukke skvalderkål og bage tærten.
Sådan gør du:
Pluk et stor portion skvalderkålsblade. Vask dem godt i rigeligt vand.
Ælt ingredienserne til dejen sammen til en klump der ikke klistre. Hvis det ikke vil hænge sammen, er dejen for tørt - tilsæt lidt vand. Er dejen meget klistret er den for våd - tilsæt lidt mel.
Tryk dejen ud i en tærteform og prik dejen med en gaffel.
Bag dejen i ovnen 7-10 minutter ved 200 grader.
Kog vandet med salt. Når vandet koger putter du skvalderkålen i gryden. Skvalderkålen skal kun ligge i gryden til den er blevet blød - højst 1 minut. Så hælder du skvalderkålen i et dørslag og lader det stå og dryppe af. Pres evt. vandet ud af skvalderkålen.
Skær laksen i terninger og fordel dem på skvalderkålen.
Bland creme fraiche, æg, salt og peber i en skål og hæld det ud over tærten.
Når vandet er presset ud af skvalderkålen blander du det med creme fraiche-blandingen og lægger det på tærtebunden.
Tærten bages igen i ovnen 25-30 minutter ved 200 grader.
Server tærten med salat og evt. flutes.
Pizza med skvalderkål
75g. grahamsmel,
15 g. gær,
4 spsk. Urtete,
2 spsk. Olie,
1 håndfuld hakkede skvalderkål,
3 tomater,
1 dl. revet ost,
1 peberfrugt,
1 dl. champignon i skiver,
1 tsk. Oregano.
Rør mel, salt, gær og væde sammen og form dejen til en kugle, der rulles tyndt ud på et melet bord. Rul dejen om kagerullen og rul den dernæst ud på bagepladen. Finthakket skvalderkål, tomater i skiver, peberfrugt, champignons i skiver og ost fordeles over dejen og der drysses med oregano. Pizzaen sættes i en varm ovn ved 200 grader og bager til den er lysebrun og sprød i kanten (ca. 35 minutter).
(Det kan tænkes, at den kan peppes op med lidt skinke eller lignende.)
Skvalderkål i fad
Ingredienser: 250 g skvalderkålsblade
1 liter vand
1 tsk salt
150 ml mornaysauce
1 spsk citronsaft
revet muskatnød
salt og peber
Pluk blade fra skvalderkål og skyl dem grundigt Kog vandet med salt. Når det koger lægger du skvalderkålen i gryden. Så snart bladene er blevet bløde, hælder du dem i en sigte så vandet kan dryppe af. Pres evt. de sidste vand ud af bladene. Læg skvalderkålen i et fad Hæld mornaysaucen over og derefter citron, muskatnød, salt og peber Bag i ovnen ca. 30 minutter ved 200 grader Server skvalderkålen med kød, flutes og salat.
Tak til www.sortmaane.dk, www.dk-kogebogen.dk og www.skoveniskolen.dk